Giv blomsterløgene nyt liv

23. januar 2018

Hyacinther.jpgHyacinter er både med deres duft, form og farve en
nydelse - også om vinteren, hvor mange har
hyacinter indenfor. Og med lidt omtanke kan man
sagtens få mere glæde af de duftende løgplanter
end blot én sæson.

De fleste har prøvet at have blomstrende løgplanter - typisk hyacinter - i vindueskarmen om vinteren, hvor vi alle længes efter blomster og liv i haven.

Problemet er bare: Hvad gør vi med de afblomstrede løg?

Selvfølgelig kan man bare smide dem ud, men hvis man har lidt grønne fingre, er det ikke nødvendigt. 

Når man driver løg kunstigt frem, stresser man planten, og det påvirker planten negativt. Løgplanter er ikke en undtagelse, og de bruger i forvejen meget af den oplagrede energi fra sidste års vækst til at sætte blomst og blade. På det tidspunkt, hvor blomsten er på sit højeste, er løgplanten ved at være tømt for energi.

Sådan gør du

Efter at hyacinterne er afblomstert kan man lade den stå i et lyst i en vindueskarm indtil de visner ned eller kan plantes ud i haven til april.

De vil normalt kunne overleve og i løbet af 1 til 2 år igen sætte blomster. Men de færreste af os har lyst til at have vindueskarmen fyldt med potter med høje ranglede blade, så vi går efter hurtigst muligt at få dem sendt videre ud i drivhuset eller ud i haven.

Løgene vil normalt også overleve en lidt ublide medfart, hvis udfasningen fra den varme stue sker trinvist via et køligere rum, og man venter med at sende dem helt udenfor, indtil der er en frostfri og mild periode.

Det er vigtigt at huske at vande og gøde potterne, hvis de stilles i drivhuset indtil en udplantning i foråret.

Tricket virker også på andre løg

Samme procedure kan også anvendes for tulipaner og narcisser. Alternativt kan man lade planterne visne helt ned og så først plante løgene ud til september. Det kræver dog at løgene tørres inden de gemmes 

 

 

 

 

Vintersnebollens hemmeligheder

9. januar 2018

Der er ikke mange træer og buske, som kan trives i den lunefulde danske vinter. Men jeg sørger altid for at have stedsegrønne planter og måske en enkelt blomstrende busk eller træ i min vinterhave.

De mest almindelige er kejserbusk, vinterblomstrende kirsebær, julerose og vinterjasmin. 

vintersnebolle_230x307Vintersnebollen blomstrer om vinteren, men
kan ikke tåle frost. Til gengæld trives den i
halvskygge og er derfor velegnet til udestuen.

Blomstrer uafbrudt
Der findes dog også mere sjældne vinterblomstrende planter, som stadig er lidt af en hemmelighed i den brede befolkning, og her vil jeg nævne vintersnebollen, Virburnum tinus.

Jeg kender selv et eksemplar, som gennem mange år har stået i landbohøjskolens have på Frederiksberg.

Vintersnebolle er den eneste stedsegrønne planter, jeg kender, der blomstrer om vinteren.

Den tåler godt nok ikke temperaturer under 10 grader, men under heldige forhold - så som sidste år - blomstrer den uafbrudt fra oktober til maj, og så dufter den oven i købet.

Har du en lun vokseplads eller bor tæt på kysten, kan vintersnebolle klare sig. Måske endda endnu bedre de kommende år, da klimaforandringerne vil medføre mildere vintre.

Julen er slut - men glem ikke julerosen!

5. januar 2018

Julerosen er blandt de få planter, som blomstrer i de danske haver om vinteren. Julerosens latinske navn er Helleborus niger, den er ca. 30 cm høj og har snehvide blomster. Den vækker fortjent opmærksomhed, når blomsterne dukker frem og lyser i vintermørket. I milde vintre blomstrer de hurtigste juleroser allerede fra juletid.

Hvis du har din julerose indenfor, bør du placere den et køligt sted, f.eks. i en vinterhave, vindfang eller lignende. Vil du bruge den udendørs i en krukke, bør du beskytte den mod den værste kulde.

julerose_250x217Er julerosen indenfor blevet lidt trist, bør du ikke
smide den ud. Du kan gemme den og plante
den ud i haven på et tidspunkt, hvor der ikke er
frost i et stykke tid.

Julerosens mange afskygninger
Udover julerosen findes mange forskellige tætstående arter, som ligner den meget. Det gælder eksempelvis: Påskeklokke, rød påskeklokke, stinkende nyserod og tornet julerose.

Ud over de enkelte arter kan du finde et væld af julerosehybrider, for arterne krydser let indbyrdes. Det går lidt ud over overskueligheden, men giver til gengæld masser af valgmuligheder og rigtig mange flotte blomsterfarver at vælge imellem fra hvid og limegrøn til rosa og næsten sort.

Hold julerosen tør og i fred
Julerosen bryder sig ikke om forstyrrelser. Derfor skal du helst undgå omplantning, for der går let et par år, før planten blomstrer igen. I naturen vokser planterne i lyse skovområder i bjergrige egne, hvor jorden er kalkholdig. Det betaler sig at efterligne de naturlige forhold, hvis du går efter succes med juleroser.

Du skal altså placere julerosen et sted, hvor en let flimrende skygge vandrer forbi i dagens løb som fx under lette træer og buske. Jordbunden bør være porøs og fugtighedsbevarende, men aldrig decideret våd. Stående vand er den sikre død for julerosen, fordi rødderne nemt rådner. Endelig skal jorden være kalkholdig.

Hjælp træet efter valget

30. november 2017

Det er ikke alle partier, som er lige hurtige til at få fjernet deres valgplakater, som ellers burde være fjernet senest onsdag den 29. november.

Der er selvfølgelig også en tendens til, at det er svært at få politikerne ned, når de først at kravlet op i træet. Det lykkes dog som regel i sidste ende at få plakaterne væk.

Desværre lykkes det langt fra altid at få fjernet de stramme plastikstrips, som plakaterne er sat op med. Og dermed har man - hårdt sagt - dræbt træet.

Træet kvæles

Så snart en plastikstrip er sat stramt op om stammen, begynder en kvælningsproces. Det kan træet sagtens klare i den måned, hvor plakaterne gerne må hænge oppe, men hvis de ikke bliver taget ned, dræber man ganske enkelt træet.

Problemet er kort fortalt, at træets transportsystem ødelægges, hvis der sidder en stram plastikstrip hele vejen rundt om stammen. Længere inde i træet kan vand godt transporteres op til kronen, der fortsætter med at vokse, men transporten under barken af vigtige næringsstoffer til rødderne blokeres. Det betyder, at rødderne - og dermed træet - langsomt dør.

Det sker ikke første år eller andet år, men det sker med mindre man er heldig, og træet formår at sprænge strippen. Det sker dog sjældent, og under alle omstændigheder vil træet være svækket ved den stramme strip og dermed i større risiko for at knække under eksempelvis en storm.

Opfordring: Klip dem selv ned

Lovgivningen fastslår ellers klart, at også plastikstrips og andet ophæng skal fjernes sammen med plakaten. Desværre bliver det nogle gange glemt i skyndingen. Og så snart der ikke hænger en valgplakat, kan det være svært at finde ud af, hvem der har ansvaret for opbindingen.

Desuden falder plakaterne jo også ned på grund af vind og vejr, eller fordi de bliver revet ned, og så bliver de stramme plastikstrips hængende. Derfor vil jeg klart opfordre til, at man griber sin beskæresaks og får dem klippet ned, hvis man opdager efterladte plastikstrips på træer i sit nabolag.

Jeg har faktisk selv klippet en del ned igennem tiderne.



Er haven fuld af blade?

27. oktober 2017

Efterårshaven.jpgEfterårets løv er smukt...
så længe det hænger på træerne.

I disse dage er haven dækket af blade. Bøgetræet er snart færdig med sine smukke høstfarver, men ask og hassel står stadig med de fleste blade tilbage. Ask smider normalt først bladene efter den første nattefrost, men så falder alle bladene også ned i løbet af ganske få dage.

Og hvad gør man så med de mange blade? Kan man lade dem ligge? 

Jeg anbefaler som minimum at rive blade sammen på græsplænen, da et tykt lag blade, som klasker sammen, når de har ligget et stykke tid, får græsset til at går ud. Desuden kan bladene forårsage  skimmel og svampeangreb. 

Blade nærer og isolerer

I de fleste bede kan blade med fordel blive liggende, da de både giver næring til jordens dyr og isolerer. Dog kan et meget tyk lag af blade i staudebedet gøre det svært for både løg og stauder at bryde frem til foråret. Her vil jeg anbefale at fjerne en del af bladene til januar, inden løgene mv. bliver for store.

Kompostering af blade

I stedet for at fylde de nedfaldne blade i poser og køre bladene på affaldspladsen, vil jeg anbefale at blande dem i komposten. Når jeg skriver blande, mener jeg blande. Et tykt lag blade øverst  i kompostbunken klasker oftest sammen og bliver svært omsætteligt. Ved at blande bladene i den mere eller mindre omsatte kompost, gøres komposten luftig og kompostsormene får let adgang til det tilførte materiale. Virker komposten tør, bør der ved samme lejlighed vandes

Orker du ikke at holde efterårshaven ved lige, så kontakt din lokale, garantisikrede anlægsgartner her.

Beskæring af sommerfuglebusk

25. august 2017

Sommerfuglebusk.jpgSommerfuglebuske er en af de danske haveejeres favoritplanter. De formfuldente planter er dog ved at have mistet farverne i disse dage, og det er tid til at overveje, om den har den ønskede form og størrelse.

Beskær gerne nu

Flere steder på nettet bliver haveejere anbefalet at beskære deres sommerfugle buske om foråret. Rent fagligt er det bedste tidspunkt dog netop nu, hvor de er afblomstret men stadig er i vækst. Så er de nemlig bedre beskyttet mod svampeangreb.

Beskæring - hvordan?

Og hvor skal du så beskære? Det kommer an på, hvor stor du vil have din sommerfugle busk til at blive. Uden beskæring former den sig til en 5-6 meter højt trælignende busk som er enormt dekorativ. Men da sommerfuglebuske kun blomstrer fra de nye skud, vil blomsterne altså komme højere og højere op og vil være bare forneden. Så hvis du har en lille have eller gerne vil have de farverige ranker ned i øjenhøjde, kan du med fordel beskære. Jeg beskærer selv ned til 30 centimeters højde, men man kan sagtens skære dem helt ned (5-10 cm) eller højere, hvis de eksempelvis står i et buskads, hvor de først skal begynde at skyde og blomstre lidt højere oppe.

Sommerfuglebusk i vinterhaven

Men som nævnt indledningsvis anbefaler mange at beskære sommerfuglebusken om foråret, og det skyldes måske, at den beholder sine afblomstrede ranker hele vinteren. Det giver form og fylde i en ellers noget tom og trøstesløs have. Det er et argument for at lade rankerne sidde på, men som sagt - planten kan bedst beskytte sig selv med en sensommerbeskæring.

Gode buske til bier hos mig

6. juli 2017

med pollen_200x145Humlebi i weigela (klokkebusk)

Det er helt utroligt, som det summer i øjeblikket. Hos os er det specielt en gammel weigela, der er populær. Men også dronningebusk, honningrose og klatrehortensia trækker mange forskellige bier og humlebier til sig.

Jeg kan få en del tid til at gå med at sidde og se bierne arbejde - og forleden så jeg noget, jeg mindes at have hørt om før. Nogle bier 'snyder' blomsten for at bringe dens pollen videre. De suger i stedet honning fra stænglen.  


honning fra stænglen_200x145Honningbi tager bagvejen (altså
suger honning fra stænglen).

Så en lille opfordring herfra: Tag jer tid til at studere blomster og bier på de lune sommerdage. 

Og HER kan du læse mere om, hvad du kan gøre for at invitere bierne indenfor i haven.

Ellers kan du spørger din lokale, garantisikrede anlægsgartner, om han vil sammensætte et fint bed til dig. 

Gamle skrøner og facts om hækklipning

19. juni 2017

Stor bøgehæk kan godt klippes efter sankt hans - Danske Anlægsgartnere.jpgBøgehække, også i mindre versioner end denne,
kan du med fordel vente med at klippe til efter
Sankt Hans.

"Du skal klippe hæk inden Sankt Hans" - Sådan lyder et gammelt husråd om hækklipning.

Men det gælder kun, hvis du klipper hæk flere gange om året!

Hvis du kun klipper hæk én gang om året, kan du med fordel vente til senere på året.

Hvis du klipper hæk flere gang om året

Hvis du har tænkt dig at klippe hæk igen i slutningen af august, så giver det god mening at klippe hæk før St. Hans. Så får du nemlig klippet de voldsomme forårsskud af, og hækken ser skarp og præcis ud. Hvis du derefter klipper den igen i slutningen af august, har du en fin hæk hele året.

Med to klipninger årligt er det også lettere at identificere hækkens rigtige form og ikke klippe for meget eller for lidt af i forhold til sidste år.

Hvis du kun klipper hæk én gang om året

De fleste danskere klipper kun hæk én gang om året, og hvis det er tilfældet, bør du glemme alt om at klippe hæk før St. Hans.

Det er nemlig tidligt i hækkens vækstsæson og dermed vokser den videre i to måneder mere og ser uordentlig ud, hvis du klipper den inden 23. juni. Dette gælder især hvis du har bøgehæk. Bøgehækken breder sig nemlig ud, og grenene bliver kraftigere og sværere at klippe næste år. 

Her ville jeg vælge at klippe hækken midt i juli. 

Hvis man kan acceptere (eller foretrækker) at hækken ser uglet og pjusket ud om sommeren, kan man faktisk også vente med klipningen til om vinteren. Så er der mindre bladaffald at slæbe væk og det er lettere at se hækkens form. Denne metode benytter flere kommuner, hvor de ansatte gartnere ikke har så meget at rive i om vinteren.

Selve klipningen

Som udgangspunkt bør du klippe hækken tilbage til samme sted, som sidste år.  Dette er besværligt, da man i så fald skal klippe i tidligere års sårdannelse.  Det giver desværre et  lidt trist udseende, når man klipper hele tilvæksten af, men hækken skal nok komme igen. 

For at få en smukkere hæk og lette arbejdet vælger mange at klippe  lidt længere ud hvert år, altså lade hækken brede sig, og så efter en årrække skære den ind til sin oprindelige form inden udspring. Det giver dog en bar hæk i  vækstsæsonen efter. 

Og her til sidst... hvis du ikke orker selv at klippe hæk, kan du heldigvis altid lave en aftale med din lokale, garantisikrede anlægsgartner.

 

Bekæmp ukrudt på lørdag!

15. juni 2017

I disse junidage med både sol og regn vokser haven med fuld kraft. Især ukrudtet!

Men husk at lugning helst skal foregå i tørt vejr med mere tørt vejr i de efterfølgende dage. Så er man nemlig sikker på, at det ophakkede ukrudt ikke ligger og slår rod igen.

Og det betyder, at du skal luge på lørdag! (hvis man altså stoler på vejrudsigten)

Kogende vand?

Jeg bliver nogle gange spurgt, om det kan betale sig at hælde kogende vand ud over ukrudt mellem sten og fliser. Og selvom ukrudtet dør og ikke kommer igen - fordi roden ganske enkelt bliver kogt - synes jeg ikke, at det kan betale sig. Det bruger en del strøm at koge vand, og hvis arealet med ukrudt er så småt, at det kan koges med et par kedler vand, så kan det også sagtens klares med håndkraft.

Ukrudt Mælkebøtter i græsplænen.jpgNogle elsker mælkebøtter i græsplænen, andre
vil gerne af med dem. Og så skal man huske at
få roden med og dækket de bare pletter, som opstår.

Få hele roden med og dækket de bare pletter

En af de ukrudtstyper som er i fuld gang med formeringen er havens mælkebøtter, så det gælder om at komme i gang nu og ikke mindst at få hele roden med op, inden frøene flyver.

Men det er selvfølgelig et spørgsmål om temperement, og børn elsker jo at blæse mælkebøttefrø ud over det hele, og elsker du at se børnene more sig, så lad endelig mælkebøtterne stå :)

Men skal de væk, så gælder det om at være omhyggelig i sit luge-arbejde, for får man ikke hele roden med op, vil den skyde igen.

Man kan effektivt forebygge mælkebøtter og andet ukrudt i græsplænen ved at holde den så tæt som muligt. Bare pletter vil hurtigt blive groet til af ukrudt, så en grundig eftersåning i tide kan være med til at holde ukrudtet væk

Jo færre huller, der er i plænen, jo sværere har ukrudtet ved at etablere sig.

Se evt. Jyllands-Postens video om at undgå mælkebøtter i græsplænen.

Få flisepesten væk - hurtigt, let og giftfrit

22. maj 2017

Flisepest før 2.jpgFør. For tre år siden blev denne flisegang
med herregårdssten af beton lagt. Ganske
klassisk er der nu flisepest flere steder.

Flisepest efter ny roteret.jpgEfter. Kogende vand fra en kedel og skrubning
med en kost med hårde børste og flisepesten
er væk.

"Flisepest" - det lyder slemt, men det er det ikke. Der er bare tale om en belægning af især lav, men også lidt alger og skidt.

Flisepest vil ramme de fleste betonfliser efter et par år, med mindre der er hyppig trafik på fliserne. Derfor vil man også i ældre indkørsler se to rene kørespor, mens resten af belægningen er dækket af flisepest.

Flisepest gør ingen skade, men det er heller ikke særligt klædeligt. Derfor kommer der også flere og flere reklamer for firmaer og produkter, som fjerner flisepest. Det skal de jo have lov til, men det er faktisk ingen grund til at betale i dyre domme for en afrensning eller for at hælde de giftbaserede produkter mod flisepest ud i haven.

Du kan nemlig bare hælde kogende vand på og derefter skrubbe med en kost med hårde børster. Det fjerner let og hurtigt og giftfrit flisepesten.

Det er nok med én gang om året.

Lad anlægsgartneren klare det

Hvis du har en stor havegang eller flisebelægning, kan det selvfølgelig godt være hårdt arbejde og meget renderi med el-kedlen  Så kan du heldigvis bare ringe til din lokale, garantisikrede anlægsgartner, som også kan fjerne flisepest uden brug af kemi med vand og roterende børster: 
http://haveejer.dag.dk/find-anlaegsgartner.aspx

Forebyg flisepest

Du kan også forebygge flisepest fuldstændig ved fire gang om året at hælde lidt sand eller grus ud over fliserne og feje det af med en kost med hårde børster. Det sliber overfladen for begyndende flisepest, og samtidig får du fyldt fugerne ud med sand.

Renere regn, mere flisepest

Hvis du går og synes, at der er kommet mere og mere flisepest i de senere år, så har du ret. Nedbøren er nemlig ikke så syreholdig længere. Det skyldes, at vi har været gode til at stoppe udledningen af svovl til atmosfæren. Til gengæld betyder den mindre sure regn også, at den slags lav som vokser på betonfliser har fået bedre vilkår og derfor bredder sig kraftigere.

 


  • Fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere
  • Uddannet som landskabsarkitekt i 1989
  • Har siden arbejdet som blandt andet stadsgartner, tegnestueleder og anlægsgartner
  • Medvirker også til udviklingen af DR's haveprogrammer Ønskehaven og Hokus Krokus
 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin