Beskæring af sommerfuglebusk

25. august 2017

Sommerfuglebusk.jpgSommerfuglebuske er en af de danske haveejeres favoritplanter. De formfuldente planter er dog ved at have mistet farverne i disse dage, og det er tid til at overveje, om den har den ønskede form og størrelse.

Beskær gerne nu

Flere steder på nettet bliver haveejere anbefalet at beskære deres sommerfugle buske om foråret. Rent fagligt er det bedste tidspunkt dog netop nu, hvor de er afblomstret men stadig er i vækst. Så er de nemlig bedre beskyttet mod svampeangreb.

Beskæring - hvordan?

Og hvor skal du så beskære? Det kommer an på, hvor stor du vil have din sommerfugle busk til at blive. Uden beskæring former den sig til en 5-6 meter højt trælignende busk som er enormt dekorativ. Men da sommerfuglebuske kun blomstrer fra de nye skud, vil blomsterne altså komme højere og højere op og vil være bare forneden. Så hvis du har en lille have eller gerne vil have de farverige ranker ned i øjenhøjde, kan du med fordel beskære. Jeg beskærer selv ned til 30 centimeters højde, men man kan sagtens skære dem helt ned (5-10 cm) eller højere, hvis de eksempelvis står i et buskads, hvor de først skal begynde at skyde og blomstre lidt højere oppe.

Sommerfuglebusk i vinterhaven

Men som nævnt indledningsvis anbefaler mange at beskære sommerfuglebusken om foråret, og det skyldes måske, at den beholder sine afblomstrede ranker hele vinteren. Det giver form og fylde i en ellers noget tom og trøstesløs have. Det er et argument for at lade rankerne sidde på, men som sagt - planten kan bedst beskytte sig selv med en sensommerbeskæring.


  • Fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere
  • Uddannet som landskabsarkitekt i 1989
  • Har siden arbejdet som blandt andet stadsgartner, tegnestueleder og anlægsgartner
  • Medvirker også til udviklingen af DR's haveprogrammer Ønskehaven og Hokus Krokus
 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin