Haven som regnvandsafleder

Er din kælder oversvømmet efter kraftig regn? Bliver græsplænen omdannet til en uønsket svømmesø? Eller løber kloakken over, fordi den er underdimensioneret? Så overvej at løse problemet med 'Lokal 'Afledning af Regnvand' - populært kaldet LAR.

Tænk regnvandsafledning ind fra starten

Det optimale er at tænke løsninger på regnvandsproblemerne ind allerede i planlægningen af haven eller byggeri. Er der nok steder, regnvandet kan sive naturligt ned? Altså skal man sørge for at have områder  uden fliser, eller hvor fuger i belægningen er brede og gennemtrængelige nok. Desuden kan man allerede i planlægsningsfasen tænke faskiner (sivebrønde) ind.  På nybyggeri kan man overveje at lave et grønt tag. Læs om grønne tage her

faskine til regnvandRegnvandsafledning med faskine eller sø

Regnvandsafledning kan laves så den både er smuk og nyttig med dekorative faskiner eller søer. De traditionelle faskiner er nedgravede, men da der er mange partikler i regnvand, der kan stoppe faskinen, kan en synlig faskine være løsningen. En ganske smuk løsning hvis den bygges op af smukke sten. En anden mulighed for vandafledning er at etablere en sø, der er udformet, så den kan klare variabel vandstand.

Genbrug af regnvand

En alternativ løsning på for meget regnvand er at genbruge vandet. I lille målestok kan vandet genbruges til vanding af haven, men det batter ikke så meget ved den slags regnskyl, vi har oplevet de senere år. Her vil opsmalingstanke med genbrug til tøjvask og toiletskyl give noget bedre mening. Et genbrugsanlæg skal laves efter specielle regler fra Miljøstyrelsen. Læs mere her

Pjece om regnvand

Du kan læse meget mere om lokal afledning af regnvand  i den helt nye pjece af samme navn. Find pjecen her

Find din lokale grønne kloakentreprenør

 


 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin