Lad regnvandet løbe igennem fliserne

Der er efterhånden mange fliseløsninger at vælge imellem, hvis man gerne vil have regnvandet til at sive ned. Foto: Midtgaard A/S

Når vandet vælter ned ovenfra, handler det om at lede det hurtigt væk fra huset.

Og her har teknologien efterhånden givet os flere kort på hånden til at bekæmpe oversvømmede kældre og ejendomme.

Flere producenter er nemlig klar med vandgennemtrængelige fliser, som får vandet til at løbe direkte ned i jorden, i stedet for over til naboen eller til de ofte overbelastede kloakker.

Selve belægningen koster cirka det samme at få lagt, men det kan være lidt dyrere på grund af det særlige grus, som skal være under fliserne for at sikre, at vandet kan løbe ned uden at ødelægge bæreevnen.

Men i realiteten er det faktisk billigere at få lagt en såkaldt permeabel belægning end en almindelig.

Billigere på grund af fradrag

Det såkaldte Håndværkerfradrag er i år blevet ændret, så det primært er klimavenlige opgaver, som du kan trække fra i skat.

Det betyder, at du kan trække arbejdslønnen fra, hvis du får langt en vandgennemtrængelig belægning. Fradraget gælder dog kun, hvis du får en professionel anlægsgartner eller brolægger til at udføre det.

Dermed er det faktisk billigere at klimasikre din ejendom end at anvende en almindelig belægningsløsning.

Husk desuden at du altid kan ringe til din lokale, garantisikrede anlægsgartner, der er ekspert i regnvandshåndtering.