Brug efteråret på stauderne

De færreste haveelementer er mere prydelige end staudebedet. Og her er september et godt tidspunkt at omplante og dele stauder. Her kan du nemlig stadig se og huske, hvilke stauder har bredt sig for meget, hvor er der huller i bedet, som kan udfyldes ved deling af andre eller ved indkøb af nye, og du har et klart billede af, hvordan er fordelingen af farver er, eller er der områder og hvor der mangler blomster på bestemte tider af året.

 Staudebed.jpgEt smukt staudebed er en sand fryd - og hvis det er godt
sammensat, kræver det mindre vedligeholdelse end
mange andre typer bede.

De fleste kan flyttes og deles

Da de fleste stauder har oplagret energi i enten rødder eller knolde mv. tåler de fleste både flytning og deling, selvom de ikke er visnet helt ned. Du skal dog huske at få både eksisterende blade og rødder med.

Du deler planten ved at grave den op og opdele den i flere mindre stykker. Det giver som regel sig selv, når du står med planten i hånden, men pas på rodnettet når du deler.

Husk at vande den flyttede staude både ved omplantning og resten af året. Ny- og omplantede planter har af gode grunde ikke et veludviklet rodnet endnu og har brug for hjælp, indtil de har etableret sig.

Vent med at købe ind

Det er en god idé at vente med at købe nye stauder til haven til de  tider på året, hvor der mangler blomster i haven - alternativt kan man naturligvis læse sig frem til, hvornår de forskellige stauder blomstrer.

Erfaringen viser, at et besøg på planteskolen i f.eks. juni eller august bevirker, at man får øje på stauder, man ellers ikke ville have lagt mærke til.

Om vinteren kan juleroser og prydgræsser være et spændende indslag i staudebedet.

Husk at du altid kan kontakte din lokale, garantisikrede anlægsgartner, hvis du vil have anlagt et perfekt, prydeligt og - næsten - vedligeholdelsesfrit staudebed.


 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin