Japanske rødder

chrisvenstreogjesperhøjrewebChris Rasmussen (tv) og Jesper Bonde Chris Rasmussen, den ene halvdel af makkerparret bag Bondes Have og Anlæg i Lynge, har sine rødder i en stor botanisk/japansk have på Lolland, nemlig Købelevhaven. Den anden, Jesper Bonde som grundlagde virksomheden i 1995, har en baggrund som økonomichef i detailbranchen. Jesper havde udover sin økonimiske sans også sans for haver og anlæg. Sammen med en erfaren kollega udbyggede han sin viden på feltet. Chris har sin interesse med fra barndommen. Han uddannede sig til hortonom, men valgte senere at gå den mere praktiske vej med faget.
"Jeg synes, det er tiltalende at få jord under neglene," siger Chris Rasmussen, som siden 2009 har været partner i Bondes Have og Anlæg.

Henter inspiration fra smukke haver

Selvfølgelig vil Købelevhaven på Lolland altid have en speciel plads i Chris Rasmussens hjerte. Ikke alene fordi den er hans barndomshave, men også fordi den indeholder en kæmpe plantesamling af specielle og historiske træer og buske og desuden har en japansk have, hvorfra han kan hente inspiration til private haveanlæg.
"Interessen for havekunst har givet anledning til inspirationsture til både England, Holland, Tyskland og Japan, som har et væld af fantastiske have og parker," siger Chris. Desuden synes han, at  Sofiero i Skåne er et fantastisk syn, især når rhododendronsæsonen er på sit højeste i maj og juni måned.

bondes have webStore anlægsprojekter i 2011

Bondes Have og Anlæg har efter den lange vinter en ordrebog, der lover godt for 2011. Blandt projekterne er et komplet haveanlæg ved et nybygget hus, en stor renovering af belægninger og indkørsel efter en husrenovering, samt flere større vedligeholdelsesopgaver ved virksomheder og grundejerforeninger.
"Der er også en god portion mindre anlægsopgaver, hvor kreativiteten kommer i spil for at løse afvanding, sol og skyggeforhold og andre sjove problemstillinger, der melder sig i de mange private haver," tilføjer Chris Rasmussen.

Have og anlæg - med glæde

De to partnere i Bondes Have og Anlæg er meget tiltrukket af den kreative del af jobbet, samt glæden ved at skabe smukke haver og flotte belægninger på indkørsler og terrasser.
"Som vores motto siger: Have og anlæg - med glæde," siger Chris Rasmussen, der desuden lægger stor vægt på, at anlægsopgaverne foregår i tæt og god dialog med kunderne.
I sæsonen har Bonde Have og Anlæg 5 til 6 ansatte inkl. en elev, og firmaet beskæftiger sig udover haveanlæg også med grønne tage - en tagtype, der vinder mere og mere indpas som en løsning på afvandingsproblemer.

Se Bondes Have og Anlægs hjemmeside

Læs mere om Købelevhaven

Læs mere om Sofiero


 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin