Den smukke del af anlægget

Der findes smukke og der findes mindre smukke dele af et anlægsprojekt. Længst nede ligger kloakledningerne og -brøndene. De hører til de mindre smukke, men hvis de ikke er udført ordentligt udgraver det resten af projektet. Alligevel bliver kunderne mest glade og mest begejstrede, når entreprenøren lægger fliser og planter haven til, og alting bliver smukt. Alle opgravningerne ved kloakarbejdet skaber ofte bare brok over rodet. 

Picture 006.jpgSelvom Alslev Anlægsservice altid har specialiseret sig
indenfor nyanlæg og renovering, har virksomheden også
flere vedligeholdelsesopgaver.

Derfor er det ikke noget at sige til, at Jens Pedersen valgte at blive selvstændig som anlægsgartner og ikke kloakmester, da han i 1985 stiftede sin virksomhed Anlægsgartner Jens Pedersen.

"Det var jo i forvejen arbejdet med sten, fliser og planter, som jeg satte mest pris på, og så var det oven i købet det arbejde, som man fik mest ros for. Og det kunne jeg jo godt lide," griner Jens Pedersen, der har anlægsgartneriet i blodet fra sin far.

Alslev Anlægsservice

I dag hedder virksomheden Alslev Anlægsservice, har 12 ansatte og laver drømmehaver, gårdrenoveringer og anlægsprojekter af enhver art - også kloakarbejde! Men her er det dog en fast samarbejdspartner og ikke Jens Pedersen selv, som udfører arbejdet.

Navneforandringen til Alsev Anlægsservice kom i 1991, hvor Jens Pedersen blev nødt til at lukke sit første firma på grund af slutfirsernes langstrukne krise, og starte på ny. Nu har Alslev Anlægsservice altså eksisteret i over tyve år, og selv om medierne bugner med krise-snak, har Jens Pedersen oplevet dét, der var værre.

arbejdsfoto 2011 096.jpgEt af Alslev Anlægsservices specialer er at foretage 
renoveringer for boligselskaber, som virksomheden
i dag betjener over 70 af. 

 

"Så må man jo bare arbejde hårde og gøre sig bedre," som han siger.

Alslev Anlægsservice har derfor også haft alle medarbejder på kursus for at blive certificerede taggartnere, for virksomheden har for længst kastet sig over at etablere grønne tage, som kan afhjælpe problemerne med mere og mere ekstremt vejr, som klimaforskerne forudser.

Der er ikke noget at sige til, at Jens Pedersen og Alslev Anlægsservice går forrest for fagets udvikling. Han er nemlig medlem af hovedbestyrelsen for Danske Anlægsgartneres hovedbestyrelse, hvor fagets normer udstikkes, samt kredsformand for foreningens Sydsjællands-kreds. Den sydlige geografiske placering forhindrer dog ikke Jens Pedersen i at udføre arbejde på hele Sjælland.


 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin