Asters – fin langt ind i efteråret

En af efterårshavens absolutte hovedroller er asters, som giver blomster og farver i haven næsten indtil frosten. Hvis man ser bort fra træernes løv, er efteråret ellers svært at fylde med farver, men med asters findes der mange sorter, så man har en meget bred farvepalet til rådighed.

Samtidig er asters meget stationær og breder sig ikke voldsomt. Det betyder, at den er en stabil tilføjelse i staudebedet, hvor andre arter såsom høstanemone kan brede sig meget i et bed fordi de er rodskydende. Det er ikke nødvendigvis en ulempe, men det er godt at være klar over, hvordan den enkelte plante opfører sig, inden man sammensætter sit bed.

Asters er bedst at plante om foråret eller i det tidlige efterår, så den når at etablere sig og udvide rodnettet inden frosten. Hvis man er modig og ikke tror, at vi får en hård vinter kan man dog godt plante den senere på efteråret. Man skal bare være klar over, at den sandsynligvis ikke vil overleve en hård vinter.

Asters er desuden god til tør jord og kræver dermed ikke megen vanding og er god til at klare sig trods lange tørre perioder.

Hvis man hellere vil have et vildere bed kan man overveje valmuesøster, akeleje og lærkesporer, der alle er smukke og gode til at brede sig. Men vil man have en stabil, smuk og senblomstrende staude er asters absolut et godt valg. Her er japansk asters, pudeasters og høstasters oplagte.

Husk at du altid kan få din lokale, garantisikrede anlægsgartnermester til at hjælpe dig med haven og staudebedet.

(Topfoto: Hectonichus/ Wikipedia)