Dyrk dine egne pyntegræskar

Figenbladet Græskar, Cucurbita ficifolia, er meget dekorativ i køkkenhaven. Her ses den viklet om espalier i Landbohøjskolens have.

Der findes et hav af forskellige græskarsorter. Græskar-familien, Cucurbitaceae, indeholder flere hundrede slægter, som f.eks. agurk, vandmelon og græskar. Græskarslægten kan inddeles i sommer- og vintergræskar, hvor Agurk, Cucumis sativus, er et sommergræskar og et eksempel på et vintergræskar, er squash, som vi i princippet plukker umoden/tidligt til madlavning. I denne artikel kommer vi let ind på de forskellige typer og hvad de kan bruges til.

Dyrkning

Græskar har en lang udviklingstid og behøver flere måneder for at modne helt. Det er derfor en fordel at forspire planterne indendørs. Så gerne fra omkring midten af marts, og sørg for, at de små planter får rigeligt med lys, så de ikke bliver blege og ranglede. Hvis du ikke kan tilbyde tilstrækkeligt lys, er det bedre at vente med forspiringen til april.

Cucurbita maxima subsp. Andreana opbundet på bambusstativ i 45 grader.

Planterne kan først flyttes ud på friland, når jordtemperaturen stabilt ligger over 10 grader. Græskar trives bedst i fuld sol, gerne i læ og næringsrig jord, og kræver regelmæssig vanding og gødskning gennem vækstsæsonen. Græskar kræver mere end 100 frostfrie solskinsdage før de er modne og fuldvoksne. Græskar kræver meget næring. Det kan derfor være en god idé at udskifte eller supplere køkkenhaven med ny muld. Om man tilfører muld fra egen kompost, skaffer hønse-/hestemøg eller indkøber ny plantemuld i sække, så er det mest vigtige, at det indeholder næringsstoffer, som er tilgængelige for planterne. Det øverste uomsatte lag i kompostbunken kan altså ikke bruges.

Når du starter med at plante frøene i priklebakker, så er det en god idé at så det dobbelte af, hvad du skal bruge af planter, og herefter udvælge den halvdel som vokser bedst, og kassere resten. Altså det antal du har brug for. Dermed får du planter med de bedste opstartsbetingelser for overlevelse, samt dem med størst udbytte. Darwins: “survival of the fittest” gælder også plantefrø. Visse græskar er dog noget dyrere end andre i indkøb, så det skal selvfølgelig tages med i betragtningen, inden man sår frøene.

Opbinding af græskar på espalier kan være en fordel ved mange pyntegræskarsorter, hvor græskarrene ikke bliver alt for store og tunge. Som det ses på billedet, så kan det lige gå an med Figenbladet græskar, men de skal ikke blive større og slet ikke den størrelse af græskar, som bruges til halloweenlanterner. Til de små pyntegræskar kan man lave et espalier i bambus eller af rionet.

Da de fleste græskar er enårige, så skal der plantes nye frø hvert år. Køb frøene i stedet for selv at gemme frø fra egen høst. Det kræver at græskarret har været helt færdigudviklet inden frøsamlingen og dermed er der stor usikkerhed med om dine frø vil spire. Yderligere er der også risiko for krydsbestøvning fra pyntegræskar, og dermed risiko for indhold af bitterstoffet Cucurbitacin. Det kommer vi mere ind på under græskar til madlavning.

Græskarrene modner videre efter at selve planten er visnet ned. Græskarrene skal først klippes af stænglen, når stok og skræl er hård, for at sikre længst mulig holdbarhed. Det lukker overfladen og forsinker råd. Tidsmæssigt ligger høsten af græskar omkring slut september, start oktober.

Pyntegræskar

Styrisk Oliegræskar, Cucurbita pepo var. ’Olga’, er meget dekorative med deres flerfarvede skal og dyrkes også for deres olieholdige og skalfri kerner.

Der findes mange små flotte pyntegræskar og nogle er mere dekorative end andre.  Nogle sjove pyntesorter med anderledes form er: Cucurbita maxima ’Turks Turban’, Cucurbita maxima ’Mini Red Turban’, Cucurbita pepo ’Crown of Thorns’, Cucurbita pepo ’Gizmo’, Cucurbita pepo ’Kamo-Kamo’ og Cucurbita pepo ’Orbis’.

Der findes hundredvis af sjove former, størrelser og farvekombinationer, så brug gerne lidt tid på at undersøge og se billeder af dem, inden du anskaffer frø.

Halloween

Kombinationen af forskellige græskar kan opleves i al sin pragt i Tivoli i København i tiden op til Halloween den 31. oktober hvert år.

Vil man dyrke græskar til Halloween, så er det vigtigt at vælge en egnet sort, der passer godt med form og størrelse til udskæring og indsættelse af levende lys.

Gode sorter af Cucurbita maxima, der ofte anvendes til dette, er: ‘St. Martin’, ‘Mammoth Gold’, ‘Connecticut Field’, ‘Big Max’ og ‘Jack O’Lantern’.

Hvis man virkelig vil imponere børnene og naboen, så kan man også dyrke store konkurrencegræskar som er af sorten: Cucurbita maxima ’Atlantic Giant Super Selectie’, men det er meget krævende og et helt kapitel for sig selv, som vi ikke vil komme nærmere ind på.

Men har du mod på det, så tager vi hatten af og siger: knæk og bræk. Danmarksrekorden blev i 2024 slået med over 1 ton!

Græskar til madlavning

Mandelgræskar, Cucurbita pepo subsp. pepo ‘Delicata’, har en sødlig og nøddeagtig smag, lidt alla sødkartoffel kombineret med ægte kastanjer. Skallen er tynd ligesom på Hokkaidogræskar, og behøves derfor ikke at skæres af.

Vær opmærksom, da ikke alle græskar er spiselige! Nogle af de små græskarsorter er ikke spiselige, men kun til pynt, da nogle sorter indeholder bitterstoffet: Cucurbitacin, som findes naturligt i visse græskar. bitterstoffet kan give stærke mavesmerter, opkast og diarré. Du kan teste ved at smage et lille stykke rå græskar. Har det en bitter smag, så skal du ikke spise dem. Der er dog igen grund til panik, da Fødevarestyrelsen ikke har fastsat nogen grænseværdier. Man kan også søge efter, om der findes opskrifter med de græskarsorter, du tænker at dyrke, men læs om dem, hvad de kan bruges til. Nogle kan spises rå, andre skal tilberedes.

Figenbladet Græskar, Cucurbita ficifolia. Som navnet antyder, så er den utrolig smuk med sine blade, der minder om figenblade, og græskarrene, der næsten ligner vandmeloner. Figenbladet Græskar kræver sin plads, da den kan få lange ranker op til 15 meter, så det kan være en fordel at dyrke den på espalier, hvor rankerne kan vikles rundt om, og så kan græskarrene også udvikle sig pænest, ved at hænge, så de bliver helt runde uden trykmærker.  Figenbladet græskar kan bruges i madlavning af visse ting, så som syltning/marmelade. Den skal dog tilberedes og kan ikke spises rå.

Sygdomme og forebyggelse

Græskar er meget modtagelig overfor Meldug, Erysiphaceae. Meldug er en svampesygdom, som opleves som et gråhvidt lag på bladene. Men gå ikke i panik, hvis bladene bliver hvidmeleret, men hold øje med at det ikke hæmmer væksten.

Svampesygdomme Meldug kan være et tegn på at man har været alt for gavmild med gødning eller at planterne er placeret i alt for godt læ, så der ikke optimal luftcirkulering til at fordampe fx morgendug.

Meldug findes overalt i luften og opblomstrer på bladene, hvis de rigtige forhold er til stede. Meldug kan være et tegn på at man har været alt for gavmild med gødning eller at planterne er placeret i alt for godt læ, så der ikke optimal luftcirkulering til at fordampe fx morgendug. Det er derfor vigtigt når man vander, at man kun vander på jorden omkring og ikke på selve planten.

Meldug hæmmer bladenes fotosyntese ved at skærme for solen, så er meldugangrebet for voldsomt, så kan man gøre som økologerne, og lave en 1:10 blanding af komælk og vand.

Komælk har en gavnlig virkning mod de meldugarter, som vokser på græskar og squash, og har vist sig at virke lige så effektivt som kemiske svampebekæmpelsesmidler.

Få glæde af græskarrene længst muligt

Man kan forlænge levetiden ved at placere dem under et udhæng så de står mere tørt og beskyttes mod den værste nattefrost, og stil dem gerne på f.eks. en lille halmballe eller andet der kan give luft under, så der ikke opstår kondens under græskarret. Græskarrene holder også længere, hvis man ikke skærer i dem, så man kan overveje ikke at udskære alle græskar på én gang.

Uanset om du vil dyrke græskar til mad, pynt eller skræmmende lanterner, så vil græskar give farve og liv til køkkenhaven om efteråret.

Husk at du altid kan kontakte din lokale, garantisikrede anlægsgartner og få en hånd med både haven og køkkenhaven.