Vintergækken – tips, flytning og andre tidligt blomstrende løgplanter

Vintergækker er et sikkert bevis på, at foråret er lige på trapperne, og at det er tid til at skive gækkebreve med håb om at få et påskeæg. Så vintergæk er en glædens blomst.

Vintergækker både i haven og i naturen

Det botaniske navn for almindelig vintergæk er Galanthus nivalis, og den vokser vildt i sydeuropæiske bjergskove og bjergkrat, f.eks. i bevoksninger med buksbom Buxus sempervirens. Her trives den fint i en porøs skovbundsjord.

Men vintergæk er gennem mange år blevet en så almindelig haveplante, at den også ses mange steder uden for dens naturlige vokseområde. I mange danske skove, hegn og krat dukker der grupper af vintergækker op. Vintergæk er i amaryllisfamilien Amaryllidaceae, samme familie som bl.a. påske- og pinseliljer, dorthealilje og naturligvis amaryllis.

Plant nye løg i september

Alle vintergækker er lette at have med at gøre. September er et godt tidspunkt at sætte løgene. De skal ned i 7-10 cm dybde og gerne sættes i en porøs jord.

Flytning eller frøformering

Man kan sagtens flytte vintergækker i blomst, bare man flytter en hel klump af gangen. Selve formeringen kan ske ved at dele en klump efter blomstring. De kan naturligvis også sås, og vil meget ofte frøformere sig selv. Når der dukker vintergækker op de mest mærkelige steder i haven, skyldes det, at myrerne flytter frøene.

Andre tidligt blomstrende løgplanter

Vintergækker og erantis er de første, efterfulgt af krokus, perlehyacinter , tidlige botaniske tulipaner og anemoner, hvorefter narcisser (forskellige påskeliljer, pinseliljer), hyacinter,  vibeæg, kejserliljer og tulipaner kommer.  Ønsker man flere erantis,  vintergækker, krokus (ikke de gule, som mest formerer sig via side løg – de blå, lilla og hvide frøformeres) i sine bede, er det vigtigt, at man undlader at kultiverer bede, før de små, nyspirede planter er visnet ned. Også skilla, snepryd og ”skovtulipaner” er gode til at sprede sig via frø.

SE KIM TANGS VIDEO MED TIP TIL VINTERGÆKKER NEDENFOR: