Sharanya Dilip VFXhWT2qOQg Unsplash

Gør haven klar til ferien

Så blev det endelig ferietid. Men det er faktisk også den tid, hvor haven har mest brug for opsyn. Derfor har vi lavet en hurtige tjekliste, som du kan løbe igennem, inden du hopper i badebukserne.

  • Inden du tager på ferie, kan det være en god ide at samle alle dine krukker et skyggefuldt sted, da de så bliver lettere at vande og  ikke vil kræve så meget vand.
  • Lug ukrudt i både bede og køkkenhave, både for at minimerer konkurrencen om vand og for at hindre at ukrudtet vokser sig stort og sætter frø, mens du er på ferie.
  • Slå græsplænen sidste gang, men hvis der er udsigt til tørke, så lad være med at klippe græsset helt ned til 2-3 cm, da højere græs giver mere skygge på jorden, som dermed holder bedre på vandet.
  • Lige inden du skal kører/eller aftenen før skal du vande alle krukker og andre planter, som ikke kan klarer sig selv – det kan være nyplantede træer, buske og stauder – ved at give dem ekstra vand. Husk at nyplantede træer ikke kan nøjes med en enkelt vandkande. Giv mindst 30 liter.
  • Hvis der er udsigt til en længere ferie, så få et familiemedlem, en nabo eller en ven til at komme og vande planterne.
  • Tag stueplanterne væk fra vinduerne, så forbruger de mindre vand.
  • Klip en buket af alle udsprungne roser, og knopper, som viser farve. Giv buketten til en bekendt eller tag den med i sommerhuset :)

Hvis du ikke orker al besværet, kan du også bare ringe til din lokale, garantisikrede anlægsgartner.

(Topfoto: Sharanya Dilip)