Haven hæver husprisen
En smuk, velholdt have kan have stor betydning for husprisen ifølge Global Garden Report – baseret på interviews med 5.000 haveejere og 44 ejendomsmæglere fra ni lande fordelt på fire kontinenter (find den 64-sider lange Global Garden Rapport HER).
Højere pris, hurtigere salg
Er haven indbydende og velholdt, kan det betyde, at salgsprisen ender op til 16 procent højere for huset i en salgssituation. En misligholdt have kan derimod påvirke salgsprisen 15 procent i negativ retning. Udover prispåvirkning viser rapporten også, at huse med flotte haver sælges op til to måneder hurtigere end huse med misligholdte haver.
Græsplænen er vigtigst
Blandt de fem områder, der tæller mest, for det gode indtryk af haven, topper græsplænen. Den skal være velplejet. Desuden spiller en smuk terrasse, flot anlagte gangstier samt flotte træer og buske en rolle, når potentielle købere vurderer haven.
Pengene tre gange igen
Baseret på oplysninger fra 122 have- og landskabsarkitekter konkluderer rapporten også, at de penge, man investerer i en velanlagt og velholdt have, får man tre gange igen, når huset sælges.
Husk at du altid kan kontakte din lokale, garantisikrede anlægsgartner og få gjort haven smuk og velplejet.
(Topfoto: Ulrike Langner)