Krukker med krydderurter eller sommerblomster

Krydderurter både dufter, pynter og smager, så der er mange gode grunde til at plante dem i sin have eller på altanen.

Desuden er krydderurter særligt velegnede til krukker, da de tit skal stå i vindueskarmen eller skal kunne flytte let og udskiftes hurtigt.

Den populære krydderkrukke

Så vil du have mere end bare pynt ud af krukken, er det derfor oplagt at give krukken en ekstra funktion. Planter du forskellige krydderurter, får du kønne, duftende planter, der samtidig kan give smag til aftensmaden.

Jeg har eksempelvis taget rosmarin, salvie, timian og oregano til min krukke. Og så har jeg plantet citronverbena i også, der dufter utrolig godt.

Sommerkrukker

Men du behøver selvfølgelig ikke kunne spise dine planter for at nyde dem. Der er mange andre muligheder for at lave smukke krukker, og i videoklippet nedenfor kan du se alternative sommerkrukker og høre om de klassiske blomster til sommervejret.

Men nogle gange kan det være svært at skabe de optimale forhold for sin sommerkrukke. De kan blive for varme i solen, men skyggen kan også være et problem.

Hvis der er skygge på altanen eller i din have, så kan du lave en skygge-krukke med stauder i. Stauderne blomstrer flere gange, og de kan komme igen året efter.