Planter som forlænger sommeren
Farverige haver hører ikke kun sommeren til. Du kan let skifte efterårets brune farver ud med sommerens pink og violette, for der er masser af planter, både buske og stauder, der stadig blomstrer i efteråret.
En af dem er for eksempel roserne. Mange af dem starter med at blomstre i juni måned, og nogle sorter kan blomstre helt frem til, at frosten begynder.
Tænk over arbejdet
Men du skal tænke over, hvor meget arbejde der følger med de blomster og buske, du sætter i haven, lyder rådet fra fagkonsulent og landskabsarkitekt Kim Tang.
“Roser er jo for eksempel meget nøjsomme, men hvis man vil have mange blomster, kræver de en del pleje med både gødning og vanding. Det samme gælder for en del stauder. Så gør op med dig selv, hvor meget arbejde arbejde du vil lægge i haven, inden du planter til efteråret. Buske er nok dem, jeg vil anbefale, hvis man skal have den lidt mindre plejekrævende have. De fylder mere, de bliver større og så ser de ud af mere,” forklarer Kim Tang.
Se videoen nedenfor (topfoto: Famartin)