Ro på plæneklipperen

Er græsset længere end 10 cm og plænen ikke er ramt af meget mos, så kan man godt starte stille op med klipningen, men ellers har det sine fordele at udskyde græsklipningen lidt endnu og være lidt tålmodig.

For tidlig klipning

For det første ved ikke at starte for tidligt, så kommer græsset i gang med at gro og kan dermed hæve sig op over den mængde mos, som er kommet hen over det våde vinterhalvår. Klippes græsset for tidligt, og for kort for tidligt, kan græsset blive udkonkurreret. Det skal vi gerne undgå. Husk at indstille plæneklipper så højt som muligt til at starte med. Man skal kun klippe halvdelen af græslængden ad gangen. Den optimale græslængde er 4-5 cm. for en almindelig brugsplæne, som de fleste har.

Biodiversitet

Plænen er smuk, når Vår Iris (Iris reticulata) bryder op sammen med krokus og erantis.

For det andet så gavner det biodiversiteten. Mellem græsset og jordoverfladen gemmer der sig insekter, som ikke laver jordbo og som endnu ikke er vågnet helt op af deres vinterhi. Ser vi bort fra prydplæner og golfbaner, har de fleste haveplæner også andre små vækster i plænen ud over græs. Det kan være mikrokløver, som kun gavner græsset ved at den afgiver kvælstof til græsset, og Tusindfryd/Bellis, som er tidlig til at blomstre og er med til at sikre mad til de tidlige insekter. Skulle der være kommet noget vækst i plænen man ikke ønsker, så er det også nemmere at spotte, når det går lidt størrelse. Mælkebøtter, tidsler og vejbred bekæmpes bedst med et mælkebøttejern, så rodnettet kommer med op.

Pomeranshøgeurt

Ved at vente med græsklipningen kan man også finde ud af om det er noget helt andet, som har indfundet sig i plænen. En lille urt som Pomeranshøgeurt, Hieracium aurantiacom, kan være svær at kende før den sætter blomst, da bladene minder om andre håret kurvblomstblade, så som Plettet Kongepen, men når den blomstrer, så får den små dyb-orange kurvblomster, som er meget smukke. Som alle kurvblomster smider de mange frø, så her kan man med fordel klippe dem inden afblomstring eller blot holde bestanden i skak. En græsplæne må gerne indeholde andet end græs, så længe det ikke ødelægger helhedsindtrykket eller udkonkurrerer græsset ved at være aggressiv i sin udbredelse.

Start med gødning, vent med klipningen

Når jordtemperaturen gennemsnitlig har bevæget sig over de 8 grader, så begynder græsset at gro. Med den meget milde vinter i år, så kan man med fordel starte tidligere med at gøde sin græsplæne. Det styrker græsset og hjælper i konkurrencen mod mosset. Ved at vælge en uorganisk plænegødning, så er indholdet af kvælstof sat højt for at modvirke mos, men et godt råd er at gøde af flere omgange. Gøder man lidt for rundhåndet, vil man også opleve at man skal klippe græsset oftere. Husk at græsset skal være tørt, så gødningen ikke klæber sig græsstråene og gerne lige inden regnvejr, så gødningskornene bliver opløst. Kunstgødningen er koncentreret og hurtigvirkende. Hvis man gøder for meget på én gang, kan man gøre plænen for basisk, hvilket mosset godt kan lide, eller i værste fald brænde græsset af.

Man kan også vælge en organisk gødning baseret på møg fra for eksempel høns. Gødningen er langsomtvirkende, da den skal nedbrydes, men til gengæld virker den længere og brænder ikke græsset. Man undgår også at græsset vokser for hurtig, så man skal klippe græsset flere gange på en uge. Der findes også kombigødning, hvor der er blandet organisk og uorganisk gødning, så man får det bedste af begge. Så den gode tommelfingerregel er: gød lidt af 2-3 omgange i tørvejr inden regnvejr.

Og hvad så med kalk? Kalk bruges til pH regulering af jorden og vil for det meste være unødvendigt.

Husk at du altid kan få hjælp til haven af din lokale, garantisikrede anlægsgartner.