Rullegræs eller så græsset selv

Flere og flere vælger at få lagt rullegræs. Det er en hurtig og let løsning. Men ikke alle steder er det en god ide, da det meste rullegræs, du kan købe, er bedst egnet til almindelig havejord og fuldt sollys.

Alm. græs på mørk plæne

Ønsker du derimod en græsplæne, der kan vokse i skygge, på fugtig jord, på sandjord eller på en tung lerjord, bør man måske vælge at så græsset i stedet. Og til manges overraskelse tager det med den rigtige indsats ikke meget længere tid.

Græs Christoffer G. Thomsen

Det gælder om at så græs, når temperaturen er rigtig. Foto: Christoffer G. Thomsen

Fagkonsulent i Danske Anlægsgartnere, Kim Tang, har selv en græsplæne, som ligger meget i skygge. Efter sidste vinter var græsplænen stort set visnet væk pga. sneskimmel. Da han skulle have fest i haven 1. maj, var han tvunget til at få lavet en ny plæne i en fart. Plænen blev sået den 3. april, og allerede den 25. april kunne han slå plænen første gang. Den 1. maj havde jeg slået græsset 3 gange, og den kunne tages i brug.

Og hvordan kunne det lade sig gøre, vil mange nok spørge? Specielt i lyset af, at 3. april er lidt tidligt af så græs, da jordtemperaturen ikke er særlig høj. Svaret er, at hlan brugte en særlig græsblanding, der indeholdt frø, der både kan spire ved lave temperaturer og spire hurtigt – i løbet af bare 8 dage. Derudover dækkede han den nysåede plæne med en tynd dug, som holder både på fugten og varmen.

Det bedste tidspunkt at så græs er medio april til maj og august til september.

Husk at du altid kan kontakte din lokale, garantisikrede anlægsgartner og få hjælp til plænen.