Træer i byen

Eg

De store træer kan noget helt særligt – både for os mennesker og for biodiversiteten. Foto: Wikipedia

I fagkonsulent Kim Tangs verden burde der være en lov, der kræver, at der i alle danske haver skal være mindst et træ, der uden begrænsninger får lov til vokse sig stort, smukt og mægtigt.

Og hvorfor synes han så det? Mest fordi mange af de mest attraktive kvarterer er kendetegnet ved mange store træer, men også fordi store træer fremhæver årstidernes skiften og giver på læ og skygge. Samt betyder det, at luften virker mere ren og frisk.

Når han siger ovenstående, er manges første reaktion, at de i deres have ikke har plads til et stort træ. Men efter en gennemgang af haven lykkes det næsten altid at finde en plads, hvor et stort træ ikke vil være gene.

De mest oplagte steder er forhaven, i nordlige skel eller tæt på huset. Er pladsen lidt begrænset kan man jo vælge et  træ, som ikke bliver mere end 5 til 7 meter højt.