Lystræer Bl.a. Birk Beskåret

Vælg træer til fremtidens have

Det bliver både varmere og vådere… og tørrere. Der har i hvert fald de seneste år har været en tendens til, at foråret og forsommeren har været tørre og efteråret har været vådere end normalt. Men i hvor høj grad skal man tage højde for klimaforandringerne, når der skal plantes nye træer i haven eller på sommerhusgrunden?

Tørken

Her skal man huske, at de fleste træer sagtens kan klare sig i haven, selvom tørkeperioderne med tiden skulle blive længere. Alle træer har brug for ekstra vanding i årene efter plantningen. Men når træerne først er etableret, behøver man ikke bekymre sig for, om de overlever en tørke.

Regnen

Som udgangspunkt skal man heller ikke være bange for at træerne drukner i de perioder, hvor der kommer mere nedbør. De fleste træer kan sagtens tåle periodevis oversvømmelse og faktisk kan man bruge eksempelvis elletræer eller pil til “affuge” dele af haven, da de suger store mængder vand op.

Lystræer og biodiversitet

Lystræer Bl.a. Birk

Såkaldte “lystræer” så som birk (foto), eg og robinie lader en masse lys kommer igennem til skovbunden eller haven. Det betyder, at andre plante kan få fodfæste i deres skygge. Her skaber eksempelvis bøg og lind mere skygge.

Skal du vælge træer til haven eller sommerhusgrunden, lyder anbefalingen fra Danske Anlægsgartneres fagkonsulent Kim Tang derfor ikke på at vælge sydlandske træer, som er særligt tørketolerante eller som kan tåle store mængder vand.

I stedet anbefaler han at vælge såkaldte lystræer til haven. Altså træer, som lader meget sollys skinne igennem kronen til haven nedenunder. Det er eksempelvis træer som birk, eg eller robinie, som er lette i løvet. Det ekstra lys tillader nemlig andre arter at trives under disse træer og øger dermed betingelserne for biodiversitet i haven.

Træer som bøg og lind er derimod såkaldte skyggetræer og giver ikke megen liv under sig.

Husk at du altid kan kontakte din lokale, garantisikrede anlægsgartner og få hjælp til at vælge og plante de helt rigtige træer til din have.