Elmerhøj Anlægsgartneri A/S sadler om til fremtiden
Dan Mølgaard har altid haft med jorden at gøre. Som han selv siger, kommer han “fra landet”, og det var naturligt for ham at vælge anlægsgartneriet, da han tilbage i 1978 skulle stifte egen virksomhed.
I dag beskæftiger Elmerhøj Anlægsgartneri op til 30 ansatte, men sådan var det ikke i årene efter, at Dan Mølgaard havde stiftet firmaet.
I mange år brugte han de fleste af sine kræfter på at være faglærer på AMU Nordjyllands anlægsgartnerlinje, og det er faktisk Dan Mølgaard, som har været med til at udvikle mange af de kurser, som de unge på anlægsgartnerlinjen tager i dag. Sammen med en kollega har han endda udviklet skolens greenkeeperuddannelse, så her er tale om en mand, som kender sit græs.
Men efter 12 år stoppede Dan Mølgaard som faglærer og satsede for alvor på Elmerhøj Anlægsgartneri, som blev omdannet til et aktieselskab i 2006, og fortsatte en rivende udvikling, som har resulteret i at firmaet i dag dusinvis af ansatte og masser af fremgang. Også igennem finanskrisen hvor firmaet havde nok trofaste kunder til at køre en god forretning.
Der er dog gået lang tid siden 1978, og Dan Mølgaard har igennem længere tid gjort klar til et generationsskifte, som trådte i kraft 1. januar 2017.
Da solgte han 80 % af sit livsværk til Mikkel Krogstrup, der i forvejen var partner i en lille del af firmaet, og her har Mikkel Krogstrup stor tiltro til udviklingen.
“Jeg er også autoriseret kloakmester, og her får vi alle de opgaver, som jeg overhovedet kan nå at tage. Det er fordi, at kommunerne herude er begyndt at kræve, at folk skiller deres regnvand fra kloakvandet, og her udfører vi rigtigt mange opgave,” fortæller Mikkel Krogstrup, som gerne ser, at firmaet bliver ved med at have lige over 30 ansatte. Så kan man nemlig udføre de store opgaver og samtidig overskue hele virksomheden og sætte navn på alle ens medarbejdere.
Mikkel Krogstrup er desuden indehaver af Plante Expressen ApS, som er kombineret planteskole og anlægsgartneri, så der er nok at se til.
Det er der dog også for Dan Mølgaard. Det er nemlig ikke sådan, at han bare skal hjem i sine tøfler og ligge på den lade side. Han vil tvært imod koncentrerer sig om Elmerhøj Byg & Montage, som bl.a. monterer legepladser over hele Nordjylland for legepladsproducenten Kompan Danmark. Firmaet hed oprindeligt Din skov og Havemand, som Dan Mølgaard overtog i 2008.
Læs mere om Elmerhøj Anlægsgartneri A/S her