Vintersnebollens hemmeligheder

9. januar 2018

Der er ikke mange træer og buske, som kan trives i den lunefulde danske vinter. Men jeg sørger altid for at have stedsegrønne planter og måske en enkelt blomstrende busk eller træ i min vinterhave.

De mest almindelige er kejserbusk, vinterblomstrende kirsebær, julerose og vinterjasmin. 

vintersnebolle_230x307Vintersnebollen blomstrer om vinteren, men
kan ikke tåle frost. Til gengæld trives den i
halvskygge og er derfor velegnet til udestuen.

Blomstrer uafbrudt
Der findes dog også mere sjældne vinterblomstrende planter, som stadig er lidt af en hemmelighed i den brede befolkning, og her vil jeg nævne vintersnebollen, Virburnum tinus.

Jeg kender selv et eksemplar, som gennem mange år har stået i landbohøjskolens have på Frederiksberg.

Vintersnebolle er den eneste stedsegrønne planter, jeg kender, der blomstrer om vinteren.

Den tåler godt nok ikke temperaturer under 10 grader, men under heldige forhold - så som sidste år - blomstrer den uafbrudt fra oktober til maj, og så dufter den oven i købet.

Har du en lun vokseplads eller bor tæt på kysten, kan vintersnebolle klare sig. Måske endda endnu bedre de kommende år, da klimaforandringerne vil medføre mildere vintre.


  • Fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere
  • Uddannet som landskabsarkitekt i 1989
  • Har siden arbejdet som blandt andet stadsgartner, tegnestueleder og anlægsgartner
  • Medvirker også til udviklingen af DR's haveprogrammer Ønskehaven og Hokus Krokus
 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin