118_1843_258x194Terrasseliv året rundt

En terrasse er et must i din have. En lun krog, hvor du kan nyde de lyse nætter eller slappe af under et tæppe i den lave forårs- eller efterårssol. Om vinteren er terrassen en ideel plads til fuglefodring, så fuglelivet kan nydes inde fra huset.

Forlængelse af stue og køkken

Terrassen skal være en forlængelse af køkken og stue. Jo tættere din terrasse ligger på huset, desto me­re glæde vil du få af terrassen. Der skal selvfølgelig også helst være sol og læ, men det skal ikke være så altafgørende, at du vælger at placere terrassen væk fra husets opholdsrum. Her skal der altid være en terrasse, uanset hvordan huset vender. Selv mod nord kan man ofte få aftensolen ind. Vender terrassen dårligt i forhold til ver­dens­hjørnerne, kan du supplere med en solterrasse et andet sted i haven.

Bevar udsigten til haven

Terrassen skal ikke være for stor. Du behøver ikke at tage højde for, at der kan være 40 gæster. Hvis der en sjælden gang kommer så mange, kan du inddrage plænen. Hvis du vil have rigtig meget terrasseplads, er det en god idé at dele terrassen op i flere rum, så udsigten til haven ikke ødelægges af en masse golde sten.

Se anlægsgartnernes haveforvandlinger

Find din lokale anlægsgartner


 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin