Topkapper henter alverdens planter

Da Mikkel Krogstrup startede sit anlægsgartnerfirma i 2006, havde han aldrig forestillet sig, at han allerede tre år senere ville slå sig sammen med en hollænder og rejse Europa tyndt for at finde unikke planter, fliser og andre haveprodukter til sine kunder.

Alverdens planter

Men sådan gik det i 2009, da Plante Expressen blev stiftet som et anpartsselskab mellem Mikkel og anlægsgartner Peter Noordzij. I dag laver firmaet stadig smukke udeanlæg og klipper hække og græs for private og virksomheder, men hver anden måned tager de også til udlandet for at se, hvad der er af nye produkter og planter på det europæiske marked.

Lagerbillede til tekst.jpgDer er ingen ende på mulighederne, når Plante Expressen ApS,
vælger planter fra deres lager. Hver anden måned tager
virksomheden ud i Europa og henter ny inspiration (og planter
og andre haveprodukter) med hjem.

"De er jo en del længere fremme i fx Holland end vi er herhjemme. Derfor kan vi også tilbyde vores kunder nogle unikke anlæg, som de ikke kan få alle steder," forklarer Mikkel Krogstrup, der både sidder i bestyrelsen for Danske Anlægsgartneres Nordjyllandskreds og i uddannelsesudvalg. Det giver ham en del indflydelse på faget, men han har også fagligheden til det som uddannet anlægsgartner med en uddannelse som topkapper med i bagagen. Det betyder, at der er ham, der stiger til vejrs, når Plante Expressen ApS bliver hyret til en opgave med beskæring eller fældning af et træ. Det højeste, han endnu har været oppe, var engang, han skulle beskære et 25 meter højt bøgetræ, og deroppefra har man unægtelig en god udsigt.

Fra trækronen til kloakken

Det var måske dette gode overblik, der var grunden til, at han tidligt indså, at virksomheden blev nødt til også at kunne udføre de kloakopgaver, som ofte meldte sig, når de var i færd med arbejde i en privat have eller udenfor en virksomhed.

Billed af projekt med kombineret stengabion..jpgDet flotte anlægsgartnerarbejde er i fokus hos Plante
Expressen ApS, og virksomhedens egen planteimport
giver god mulighed for unikke løsninger.

"Så jeg tog uddannelsen til kloakmester. Når vi alligevel var i gang med indkørslen, giver det nemlig god mening også at kunne ordne dét, der ligger nedenunder. Så får kunden også samlet alle opgaverne hos en entreprenør," siger Mikkel Krogstrup.

Den formel har virket. I dag har virksomheden næsten flere opgaver, end den kan løse. Det er derfor Mikkel Krogstrup og Peter Noordzijs mål, at virksomheden skal vokse - og det gælder både anlægsgartneriet og planteimporten.


 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin