Landsformandens lærling

Engang midt i 1990'erne var 14-årige Martin Holm Knudsen flaskedreng i Brugsen i Hørve, men så blev han headhuntet af anlægsgartnermester Lars Aarup og startede som arbejdsdreng i virksomheden. Siden blev han lærling og udlært anlægsgartner, mens hans direktør Lars Aarup blev landsformand for brancheforeningen Danske Anlægsgartnere.

Friis Susanne, efter 005.jpgNyanlæg har altid været virksomhedens speciale, men i de
senere år er andelen af vedligeholdelsesopgaver steget. 

I dag er det Martin Holm Knudsen, der sidder som direktør for virksomheden Anlægsgartnermester Lars Aarup A/S, men det giver ham ikke præstationsangst eller sved på panden. "Jeg er jo blevet oplært af ham, så jeg leverer bare den kvalitet, som min mester har lært mig, og tilfældigvis var min mester bare også landsformand for Danske Anlægsgartnere," forklarer Martin Holm Knudsen.

Golf i baghaven

Virksomhedenhar altid specialiseret sig indenfor nyanlæg, og selv om andelen af vedligeholdelsesopgaver for private og virksomheder er blevet større, så understreger Martin Holm Knudsen, at sådan vil det blive ved med at være, selv om han som en del af et længe planlagt generationsskifte overtog 80% procent af aktierne i firmaet og kunne sætte sig i Lars Aarups stol.

"Vi har en god størrelse nu på 8-10 mand, hvor jeg selv kan følge med i det hele og også har tid til at give en hånd med i marken eller selv løse mindre opgaver. Det passer mig bedst, og det er mit indtryk, at mange kunder føler en tryghed i at handle hos en rigtig, mesterledet virksomheder," fortæller Martin Holm Knudsen.

Green 004.jpgDet er ikke alle, der er klar over, at
de sagtens kan have en green i baghaven.
Men hos Anlægsgartnermester Lars Aarup A/S
kan man vælge mellem 10-100 m2 green 
- og større endnu, hvis man har pladsen.

Et af virksomhedens specialer er at lave såkaldte "home greens", altså små golfbaner på 10 til 100 m2 hjemme i folks haver. Ud over at "putte" kan haveejeren også få etableret fx sandbunkere og træne indspil til green. Disse hjemme-greens leverer Anlægsgartnermester Lars Aarup A/S i samarbejde med den tidligere professionelle golfspiller Anders Sørensen, som står for at levere kunstgræsset.


 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   Medlemslogin