Haven i februar

Selvom februar normalt er årets koldeste måned, er der alligevel dage med lidt forår i luften.

Og de første erantis og vintergækker giver de fleste lyst til at komme i gang med havearbejdet. Men der er ikke så meget at tage sig til udover at rive lidt bøgeblade sammen og beskære træer og buske.

Virburnum Tinus

Vintersnebolle eller Virburnum tinus er en skøn busk til vinterhaven.

Blomster i vinterhaven 

Når du ikke kan lave så meget i haven, kan du måske bruge lidt tid på at overveje, hvordan haven kan gøres mere attraktiv i vinterhalvåret.

Vinterhaven kan gøres smukkere med kejserbusken og den vinterblomstrende kirsebær, der allerede i december står hvide med blomster på de bladløse grene. Og ofte varer blomstringen helt frem til februar.

Troldnød og kirsebærkornel står gule af blomster henholdsvis i januar/februar og marts måned.

Andre vinter/tidligt blomstrende planter er vinterjasmin og den ikke særlig almindelige gedeblad (Lonicera fragrantissima) samt vintersnebolle (Virburnum tinus).

Laura Adai N5Y BNVzHdY Unsplash

De stedsegrønne kommer virkelig til sin ret i det mørke halvår. Foto: Laura Adai

Stedsegrønne planter i haven

Udover de vinterblomstrende træer og buske pynter også stedsegrønne buske i vinterhaven, samtidig med at de kan være med til at skærme haven af.

Den almindelige frøformerede taks, Taxus baccata, er velegnet som stedsegrøn baggrundsplante, da den kan stå i skygge og er nem at styre. Bliver den for stor kan du både klippe/skære den helt ned, hvorefter den bryder ud med nye skud direkte på den tilbageværende stamme/stub.

Taksen kan også klippes som hæk eller sjove figurer.

Husk at du altid kan få din lokale, garantisikrede anlægsgartner til at hjælpe dig med haven.