Sansehave
Da havens bruger er multihandicappet, var det af afgørende betydning, at der blev adgang til alle aktiviteter med kørestol.
Dette blev opnået ved anlæg af rampe og stier. De kørevenlige stier blev bygget med i alt 32 m2 SF-klostersten.
Havetegning
Der er lavet en liggeplatform på husets terrasse – til glæde for Emilie og aflastning for Jette. Integreret i liggelejet er der placeret nogle store krukker med henholdsvis vand og et minilandskab.
Sneglegård med sneglehegn
Der er indlagt en række nye sanseoplevelser i haven: Det handler om at se (blomster, fugle, sommerfugle osv.), dufte (roser og krydderurter mv.), rører (planter, vand), smage (rababer og krydderurter).
På billedet ses en sneglegård omgivet af et sort sneglehegn, som hindre at sneglene klatre ud. Et sådant sneglehegn kan også hindre dræbersnegle i at finde ind til køkkenhaven.
Sansehave blandt stauder
Bedet med stauder er en oplevelse i sig selv på den rigtige tid af året. Kanterne er lavet af kløvede naturstolper af robinia og flettet pil. Det er et element i haven, der blev anlagt som en del af en sansehaven, hvor Emilie fra sin kørestol kunne føle, dufte, se, smage på planterne i de hævede bede.